Herning Genbrugsplads
Her kan du se, hvornår Herning genbrugsplads har åbent. Du kan også se, hvilke typer affald, du kan aflevere på pladsen.
Ordensregler på genbrugspladserne
- På genbrugspladsen er der adgang for biler op til 3500 kg totalvægt + trailer.
- Virksomheder skal være tilmeldt Erhvervsordningen, og betaler pr. besøg.
- Alt affald skal afleveres sorteret i de rigtige containere. Sorteringsvejledning fremgår af skiltningen ved de enkelte containere. Personalet vejleder gerne, hvis du er i tvivl. (bemærk de særlige regler omkring asbest/ eternit og farligt affald).
- Du må ikke anvende sorte eller farvede sække til aflevering af affald.
- Dagrenovation må ikke afleveres på genbrugspladsen.
- Farligt affald skal afleveres på bordet ved rummet til farligt affald.
- Genbrugspladsens brugere skal gøre rent efter sig. Der findes koste og skovle på pladsen til fri afbenyttelse.
- Klunsning på genbrugspladsen er ikke tilladt.
- Ophold og færdsel på genbrugspladsen sker på eget ansvar.
- Færdselslovens almindelige regler gælder for trafik på pladsen. Bilens motor skal altid være slukket under aflæsning.
- Øl og spiritus må ikke indtages på pladsen.
- Pladsens brugere skal til enhver tid følge personalets vejledninger og anvisninger.
- Overtrædelse af reglerne kan medføre bortvisning fra genbrugspladsen.