Aulum indsamler tekstilaffald

Fra 5. november 2021 til 4. februar 2022 tester vi indsamling af tekstilaffald i Aulum.
Aulum er udvalgt til et pilotforsøg for indsamling og genanvendelse af tekstilaffald. 

Indsamlingen i Aulum er en del af projektet "Tekstilsymbiose Herning". 

Indsamlingen i Aulum skal give viden om, hvor meget tekstilaffald, der kan indsamles pr husstand, og hvor meget der kan genanvendes, så vi er klar når alle danskere fra 2023 skal sortere tekstilaffald. 

  • Forsøget gennemføres af Herning Kommune i samarbejde med Røde Kors. 
  • Tekstilaffaldet indsamles i containere, der er placeret rundt om i Aulum by og på genbrugspladsen ved siden af de eksisterende til genbrugstøj. 
  • I projektet vil en række danske virksomheder udvikle nye måder til at sortere, adskille og genanvende tekstilerne i deres produktion. 

Husk, at sortere dine tekstiler hjemmefra i 2 separate poser. En pose til genbrug og en pose med tekstilaffald. På den måde er du klar til at smide det i rette container når du står ved den. 

Se vores film nedenfor, den fortæller lidt mere om projektet.

Spørgsmål til projektet?

Nedenfor, har vi samlet nogle af de spørgsmål der kan opstå i forbindelse med projektet. Skulle der alligevel opstå yderligere spørgsmål, er I som altid meget velkommen til at kontakte os. 

Tekstilaffald, er det tekstil der ikke kan bruges af andre. Det vil sige hullet, slidt, plettet og ødelagt tøj og tekstil. 

Tekstilerne skal være tørre, må ikke være muggent, det må ikke være meget beskidt og der må ikke være affald i det. 

Eksempler på tekstilaffald kunne være:

  • Tøj:
    • Trøjer, t-shrits, skjorter mv. 
    • Bukser, shorts, leggins, kjoler eller nederdele.
    • Undertøj, nattøj og strømper, herunder nylonstrømper og strømpebukser. 
    • Overtøj.
    • Arbejdstøj.
    • Dele og stykker af tøj. 
  • Tekstiler
    • Håndklæder og vaskeklude.
    • Viskestykker og karklude.
    • Stof duge og stofservietter.
    • Sengetøj og lagner.
    • Gardiner.
    • Plaider.
    • Hynder med skumfyld. 
    • Stofrester, også små rester. 
    • Bamser og dukketøj.
    • Kludetæpper uden gummibagside.

Husk at affaldet skal afleveres i en lukket pose. 


Følgende må IKKE komme i containeren, men skal istedet smides i restaffald hvis det ikke er i en stand at andre kan få glæde af det:

  • Sko og støvler. 
  • Bælter og tasker. 
  • Gulvtæpper med gummibelægning. 
  • Polsterede møbler. 
  • Madrasser. 
  • Møbelstoffer (de kan være behandlet med brændhæmmere)
  • Engangsprodukter til personlig hygiene, f.eks. lommetørklæder. 
  • Brugte engangsbleer. 

Containerne er placeret rundt om i Aulum by og på genbrugspladsen ved siden af hjælpeorganisationernes genbrugsbeholdere. 

Containier

De er placeret på følgende adresser:

  • Jernbanegade 2
  • Kirkegade 7
  • Kulvej 9
  • Skolegade 3
  • Skolegade 7
  • Østergaardsalle 5

Kort Aulum


I hovedprojektet "Tekstilsymbiose", som dette forsøg er en del af, er der tilknyttet en række danske virksomheder, der skal være med til at udvikle nye måder til at sortere, adskille og genanvende tekstilerne på i deres produktion. 

En af de virksomheder som vi specielt kan fremhæve er NewRetex. 

NewRetex modtager, sortere og processere kasserede tekstiler. Projektet med Herning Kommune og Tekstil Symbiose Herning skal udvides med deres viden om hvorledes ny sensor, robot og automationsteknologi kan anvendes til at foretage intelligent og automatiseret sortering af hustandsnært indsamlet tekstiler. 

Det betyder, at tekstilerne sorteres i kvaliteter og farver. Når tekstilerne sorteres ud på farver og kvaliteter er genanvendelsesmulighederne meget større. Det vil sige, at kasserede tekstiler kan blive til nyt tøj. Det er dog ikke alle kvaliteter og kvaliteters sammensætninger, som kan genanvendes endnu. Men for hver dag øges opmærksomheden på genanvendelsesmulighederne hvilket udvider markedet. 

I dette innovative projekt, arbejder NewRetex på at få større viden, så de kan genanvende større mængder tekstilaffald og derved udlede mindre CO2 og derved forbruge mindre nye ressourcer. 

de indsamlede kasserede tekstiler vil gennemgå en genanvendelsesproces og derefter den traditionelle forarbejdsningsproces til tøj og derefter indgå som nye fibre i kollektioner ved lokale tekstilvirksomheder. 

Hvis man har spørgsmål til selve processen, må man meget gerne sende en mail direkte til NewRetex på mail@newretex.dk

Nedenfor, kan man se en skitse af hvordan prcessen kommer til at forløbe i genanvendelsesprocessen. 

Billedet er desværre ikke webtilgængelig, men har man brug for hjælp til at læse teksten eller forstå processen, må man meget gerne kontakte os på tlf. 96288080. 


Herning Kommune er med i projektet Tekstilsymbiose Herning. Her samarbejder vi med følgende:

  • Lifestyre & Design Cluster
  • Bæredygtig Herning
  • Erhvervshus Midtjylland
  • Erhvervsrådet
  • VIA University Colege
  • Det Kongelige akademi
  • Folkekirkens Nødhjælp
  • Røde Kors
  • Lendager Group

Projektet er støttet af:


Kontaktinfo

Genbrug og Affald

Tlf.: 96288080
Send e-mail

Åbningstid / telefontid:
Mandag-torsdag: 8.30-14.00
Fredag: 8.30-12.00

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Læs mere om sikker mail

Mød os på facebook

Du kan følge med på facebook og få relevante oplysninger om din dagrenovation, genbrug og meget mere. 

Knapper med det blå facebook-fFacebook